"I'm a genie in a bottle, baby, gotta rub me the right way, honey, I'm a genie in a bottle, baby, come, come, come and let me out” ........ ja, Christina Aguilera og jeg har siddet og nydt den dejlige sol i dag :-)

Endelig blev det sommer, eller noget der minder om det. Himlen har været blå og skyfri hele dagen, og upålidelige kilder vil vide at mene, at sådan fortsætter det ugen ud (ønsketænkning fra deres side?)

Udsigt fra strandpromenaden over mod den gamle borg




Efter en nat med varmen sat til, tog vi en taxa til ”tirsdagsmarkedet”. Det viste sig at være en tro kopi af hvilken som helst bazar i Tyrkiet, og det har vi prøvet nok, så det var hurtigt overstået. Lidt tekstiler blev det dog til.

Så kom den skyfri, bå himmel




Efter frokost har vi siddet ved den lille pool og fået lidt sol og lidt kaffe ….. og mon ikke vi ligner et par rødhuder i morgen?

Sidst på eftermiddagen var vi ude og spadsere en lang tur. Her løb vi ind i Oasis Estate som "sælger" Oasis Club, som er et projekt med sommerlejligheder, et projekt bla. Remee er med i. En jakkeklædt ung mand kom ud og spurgte, på engelsk, om han kunne hjælpe ..... senere kunne han, på dansk, fortælle, at vi kunne få 110m2 fuldt møbleret lejlighed for ca. 400.000 danske kroner ...... vi er begyndt at spare sammen :-)

Oasis Estate



Lige ved siden af den prangende Oasis Estate bygning, ligger den mest usle beboelse man kan forestille. Små, lave hytter lavet af affaldsbrædder.

Endnu en CMS hjemmeside fra Baltic Webdesign Bornholm


Hotellets internet skal lige have et par ord med på vejen. Tidlig om morgenen er det brugbart, men fra midt på formiddagen er det helt ubrugeligt. Derfor kommer mine indlæg ikke som planlagt om aftenen, men først den efterfølgende morgen.