Lykken er mange ting. Lykken er, at man har et godt helbred, lykken er, at dem man holder af har det godt …... og lykken er, at sidde den sidste dag i februar og være bekymret for, om man nu har fået nok solcreme på, så man ikke skal ligge og vride sig i smerte hele natten – alt i mens man er i tvivl om det er The Edge's skrigende guitar eller lyden fra en vinkelsliber ved et nærliggende byggeri, der blander sig med Bono's stemme i ”Trying to throw your arms around the world” som flyder ind i øregangene …...

Ferıens første dag startede søndag den 27. februar kl. 03.45, hvor vækkeuret rıngede ı Kastrup Bed & Breakfast. Det var samtıdıg Hannes 44 års foedselsdag ..... sıkke en start på fødselsdagen :-)

Jo, andendagen på vores ferie har fået en happy ending, selvom det var en svær fødsel med regn til formiddag. Da vi kom i går eftermiddags, blev vi (selvfølgelig?) lidt skuffede over hotellets standard. Fire stjerner har det, men mon ikke de har foræret sig selv den sidste? All Inclusive konceptet er ikke helt som vi er vandt til, men til prisen er det faktisk OK.

Natten blev en kold omgang ….. vi havde overset, at en aircondition godt kan bruges til at varme i stedet for at køle, og at den i øvrigt skal tændes for at virke.

Som det fremgår af det første afsnit, er det dog blevet bedre vejr, og det hjælper ganske betragtelig på oplevelsen. Vi fik en lille gåtur et stykke op mod by, og undervejs tog vi en kop kaffe på en café, hvor den ene tjener kunne snakke et ret godt dansk – uden at have været i Danmark eller have familie, som havde været i Danmark. Han havde simpelthen lært det – hvordan fik vi aldrig at vide.

I dag skulle vejret blive godt og vi planlægger at tage til ”tirsdagsmarked” i Alanya by.