Lørdag bestemte vejrudsigten, at dagen skulle bruges på at få lidt farve på vores blege kroppe.

Margretheøen er det grønne område, som ligger bag parlamentsbygningen midt i Donau. Her er billedet fra toppen af Budahøjen - et fantastisk view ud over den centrale del af Budapest


Vi tog ud til Margretheøen, som er en lille oase, som ligger midt i Donau. Øen er 2½ km lang og nogle få 100 meter bred. På øen ligger der bl.a. er område med bassiner, hvor vandet er dejlig varmt. Det kommer nemlig fra nogle af de mange varme kilder, der er i Budapestområdet. Bassinerne er delt op med forskellige "boblebade" og lignende.

Et view ud over området


På turen hjem fra Margretheøen, tog vi en tur med den gamle sporvogn linje to, som går lang med Donau på Pestsiden. Her får man set mange af byens flotte bygninger. Sporvognen har måske ikke de mest behagelige sæder, men det har jo også en vis charme - når det kun er for en kort periode.