Så gik starten på ferien ..... og sikke en start! Cimber er i krise, så man ser ikke med milde øjne på dumme bornholmere, som slæber for meget bagage med. "I har 9 kg overvægt med, det bliver 675,- kroner - hvordan vil I betale?" var meldingen fra den indtørrede, rynkede Cimber lakaj. "Øhhh  ..... jeg tager den på mit MasterCard" replicerede den dumme (og snart fattige) bornholmer ......

Det har nu afstedført en større gennemgang af vores bagage, før vi skal flyve til Kap Verde i morgen meget tidlig, for hvor Cimber kan nøjes med 75,- kroner pr. kg. overvægt, så vil TUI Nordic have 140,- pr. kg overvægt, når man flyver oversøisk!! Så hvis man er til loppemarkeder, skal man måske tage til Kastrup Bed & Breakfast, hvor de fra i morgen med sikkerhed sælger billige sandaler, t-shirts, shampoo, sollotion og måske brugte ugeblade. Øv siger vi!!!!