Hovedbyen på Boa Vista hedder Sal Rai. Der skulle halvdelen af Boa Vistas befolkning angivelig bo, hvilket så skulle være i omegnen af 3.500 personer.
Da det så ud til at blive lidt overskyet i dag, valgte vi at tage en tur til Sal Rai. Valget stod mellem en guidet tur til byen for 350,- pr. næse eller en tur med taxa for os selv, hvor det i følge vores guide skulle koste ca. 300,- (€40). Vi valgte billigversionen, som så i øvrigt kom til at koste €50. Chaufføren ville have €60, men vi landede altså midt i mellem. HUSK altid at aftale prisen på forhånd! Nå, men taget i betragtning, at turen inkluderede lidt over en times kørsel, samt chaufførens ophold to timer i Sal Rai, mens vi gik rundt og så os omkring, var prisen nok OK.

På Boa Vista lever man stort set kun af turister, og det bærer Sal Rai da også præg af. Man kan stort set ikke bevæge sig fem meter, uden at blive antastet af en sælger - ikke specielt behageligt. Vi fik og dog en snak med en ældre sælger, som kunne alle de danske landsholdsspilleres navne fra '80'erne udenad. Han kunne fortælle, at de ikke havde rindende vand, men måtte hver morgen gå ned på torvet, og købe vand fra en vandvogn, som kom til byen hver dag. Han kunne også fortælle, at de grøntsager der bliver dyrket på Boa Vista, ikke er pæne nok til at blive brugt på de fine hoteller, så de importerer alle deres fødevarer primært fra Spanien. De hoteller der ligger på Boa Vista er ejet af franske, italienske og spanske hotelkæder. De (hotellerne) havde samlet ind/doneret penge til en legeplads, som ligger på byens torv. Han skulle i øvrigt have været til København sidste år for at besøge en belgisk ven. Han havde fået visum, men pga. den danske vinter, blev det besluttet at udsætte besøget.

På turen hjem fra byen så vi, at der også findes rigtig fattige mennesker på Boa Vista. En mor og hendes tre - fire børn, hvor den yngste måske var fem år, kom gående i vejsiden, hver med en stak pindebrænde på hovedet - sikkert brænde til deres bål/komfur, hvor de tilbereder deres mad.