Hotellet vi bor på, dækker et stort areal – på størrelse med Lobbæk eller Nylars. Vi bor i den fjerneste del, som er eksklusivt ”for couples”, dvs. kun for par over 16 år = ingen grædende børn, men det udelukker selvfølgelig ikke støjende svenskere og andet godtfolk.

Alle bygninger i området er i tre etager. Vi bor i stueplanet og har den absolut dårligste udsigt. Vi kan kigge ud på et hegn og bag det, bare ødemark. Hvis vi kommer igen om fem år, bliver udsigten en anden. Der er bla. planlagt et stort golf resort hernede. I det hele taget har Boa Vista store planer fsa. turister. I 2018 er det planlagt, at man skal kunne huse xxx turister på Boa Vista.

Vores seng godt pyntet af rengøringspersonalet




Vores værelse er meget pænt. Der er en stue/soveværelse med en pænt stor dobbeltseng, samt et badeværelse/toilet/garderobe. Der bliver gjort pænt rent hver dag, og håndklæder bliver udskiftet og minibaren fyldt op.